For at forstå detaljen må man løfte blikket
Systemisk ledelse i et udvidet perspektiv
30 års arbejde med systemiske tænkning i teori og praksis har givet en dybere forståelse af forbundethed – hvordan alle handlinger har betydning og konsekvenser.
Siden ungdommen har jeg været optaget af åndsvidenskab og spirituelle spørgsmål. Tre personer har i særlig grad haft indflydelse på min forståelse af forbundethed og udvidet min forståelse af systemisk tænkning:
- Martinus, dansk åndsvidenskabsmand, har gennem sin kosmologi vist, hvordan alt levende hænger sammen, fra jordens tilstand til vores personlige trivsel.
- Rudolf Steiner, østrigsk åndsvidenskabsmand, har givet indsigt i forbindelsen mellem universets åndelige kræfter og vores livsenergi – både gennem tankens kraft og ernæringens betydning for udvikling og sundhed.
- Eckhart Tolle, tysk spirituel lærer, har formidlet en helhedsorienteret spirituel livsanskuelse, der spejler vores tids udfordringer.
Kombineret med systemiske teorier giver de en bredere forståelse for, hvordan vi kan lede og handle med både hjerte og intellekt, for en bæredygtig og livgivende fremtid.